Børnebøger.....
Børnelitteraturen får generelt ikke samme opmærksomhed som voksenlitteraturen - selvom der arbejdes på det fx med oprettelsen af drengebogsprisen i 2011 og nu med en Nordisk Råds Litteraturpris her i 2013 - men mange mennesker har helt sikkert haft deres største læseoplevelse med en børnebog. For mit eget vedkommende da jeg læste - eller fik læst - Elsa Beskows bøger om Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla. Og herligt er det at genfinde denne, når man igen læser bøgerne sammen med sine børn. For når man selv får børn, opdager man, at børnebøger ikke kun er for børn - eller folk med børn. Måske har det noget med sproget at gøre? I de børnebøger jeg holder af, har sproget en nærhed og en nøgternhed som gør læsningen levende og dynamisk - se fx her hvordan Anita Krumbach indleder sin histoire om drengen Elo i børnebogen Et mærkeligt skib fra 2009: Elo cykler ind på stien langs rækkehusene i det øjeblik, lygterne tændes. Træerne står spinkle og lige høje. Fra nu af må han ikke røre pedalerne. Luften er fugtig og kølig på samme tid. Han skubber med fødderne det sidste stykke og læner sig hen over styret for at åbne den lave låge foran huset.
Et mærkeligt skib har med dens få personer og psykologiske intensitet karakter af et kammerspil, og den sproglige stramhed understreger kammerspillets drama, fx når Elo på sidelinjen betragter den familieidyl, han ikke selv er en del af, men som han gerne vil være en del af: Persiennen på badeværelset sidder skævt. Det er bælgmørkt udenfor. Elo slukker for vandet og står et øjeblik og lytter. Stemmerne blander sig med hinanden i stuen. Susanne, Erik, Rune og Malte. Han mærker en prikken i kroppen. Fire tandbørster hænger i en rund plasticholder på væggen. Pink, sort, grøn, blå. Susanne, Erik, Rune og Malte.
Et mærkeligt skib handler om ensomhed og om at blive valgt fra, og det bliver en stor og vigtig historie i denne lille børnebog på 63 sider. En sådan fortæller Doris Buchanan Smith også i sin børnebog Husker du smagen af brombær? fra 1973. Bogen blev oversat til dansk i 1992 og er på flere folkeskoler blevet fast pensum på mellemtrinnet. Det er en vanvittig sørgelig bog, der handler om døden og om at miste sin bedste ven. Den er tæt på at være ubærlig, men aldrig sentimental, fordi den fortælles i et stramt og nøgternt sprog som fx her hvor jeg-fortælleren netop har mistet sin ven Jamie: Jeg sad i badekarret og lavede ringe i vandet. Jeg havde et stort skæg af sæbeskum om hagen. Jeg havde ingen frokost spist og heller ikke nogen middagsmad. Far og mor var ved at gøre sig klar til at gå hen i kapellet for at se Jamie. De havde spurgt om jeg ville med, men det kunne jeg ikke gøre imod Jamie. Det var, som om han ikke var død, hvis jeg bare lod, som om, han ikke var det. Ringene bredte sig, stødte imod badekarrets sider og kom tilbage til mig igen. Der er nogen, der siger, at ringe bliver ved med at brede sig til evig tid, selv om man ikke længere kan se dem. Jeg tænkte på Jamie og mig, når vi kastede sten ned i en stille dam og stod og kiggede på ringene. Jamie kunne aldrig mere lave ringe i vandet. Eller sæbeskæg om sin hage.
Mere skal der ikke til førend læseren kan mærke den følelse, jeg-fortælleren har.
Også Bent Hallers børnebøger er værd at nævne i den forbindelse, hans bøger er en slags klassiske fortællinger med træk fra eventyr, myter og fabler. Mest interessant og anderledes er nok Hønsepigen - om en pige der vokser op i en hønsegård, fordi moderen har travlt og ikke har nogen til at passe hende. Hønsepigen lever og lærer blandt hønsene, og da hun senere bevæger sig uden for hønsegården, ud i den store verden, får hun den rå virkelighed at mærke på egen krop. Var der nogen der sagde Den grimme ælling? Og apropos H. C. Andersen, så kaldte han sin anden samling af eventyr for Eventyr - fortalte for børn. Senere strøg han undertitlen, fordi han ville have folk til at se de litterære kvaliteter i dem. Han mente, at eventyrerne kunne læses på forskellige planer, at der var noget at hente for både barnet og den voksne læser. Og sådan er det med de fleste børnebøger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar