Carlos Fuentes

Én af latinamerikansk litteraturs gamle dinosaurer

I maj 2012 døde den mexicanske forfatter Carlos Fuentes. Han blev 84 år, og har været en del af det latinamerikanske boom i litteraturen. Det var, hvad man kaldte dén litterære eksplosion inden for den latinamerikanske prosa som så småt begyndte i 1940'erne, og som toppede i 1967 med udgivlesen af Hundrede års ensomhed af Gabriel García Márquez. Sammen med blandt andre Mario Vargas Llosa og netop Márquez var Carlos Fuentes en del af dette boom.

De var og er alle tre intellektuelle forfattere; veluddannede og berejste, og ud over at deres litteratur griber ind i den politiske virkelighed, har de også udtalt  sig eksplicit om politik. Deres litteratur fokuserer på "store" temaer som identitet, fortidens betydning og det sociale og politiske liv i Latinamerika. Det er litteratur man kan betegne som kritisk realisme - eller magisk realisme især for Márquez' vedkommende - men selvom denne litteratur føler sig forpligtet på virkeligheden, bliver der også eksperimenteret med formen. Heldigvis!

Således også i romanen Kristoffer ufødt fra 1991 af Carlos Fuentes - oversat til dansk af Uffe Harder.

I Mexico i året 1992 udskrives en konkurrence i anledning af 500 års dagen for Columbus' opdagelse af Amerika. Den dreng der fødes nøjagtig klokken 24.00 den 12. oktober 1992, hvis navn har lighed med den navnkundige søfarers, vil blive udråbt til Mexicos vidunderbarn, og hans uddannelse vil blive varetaget af republikken. Efter 18 vil han få overrakt nøglerne til dette land, som forberedelse til hans indsættelse som nationens regent. Dét er hensigten med konkurrencen!

Igennem ni måneder følger man som læser af denne roman Kristoffer Ufødt. Romanen er udformet som Kristoffers iagttagelser til læseren; han tænker, taler, filosoferer og diskuterer. Det er en fantastisk og vildvoksende historie der fortælles, et kalejdoskopisk billede af et lemlæstet land. Sådan her lyder fx en beskrivelse af Mexico By: Denne døende by, hvor næsten alle de værste profetier nu var gået i opfyldelse. Lort falder ned fra himlen, der er lort alle vegne. Kloakforholdene er elendige, hvis de holder op med at pumpe i blot to minutter, vil hele byen blive oversvømmet af lort.

Både politisk, socialt og økonomisk er romanens billede af Mexico negativt, derfor er det ikke mærkeligt, at Kristoffer lige inden han bliver født spørger: Er det ulejligheden værd at blive født i Mexico i 1992?

Under et besøg på Louisiana i 1991 udtalte Carlos Fuentes at Kristoffer Ufødt skulle betragtes som litterær excorcisme; han var nødt til at skrive om disse ting, for at de netop ikke skulle ske. Han frygtede for Mexicos fremtid, og mente at landet var på vej mod en afgrund. Han følte sig i samme situation som Sherazade fra 1001 nats eventyr; et stoppe fortællingen ville være det samme som at vælge døden. Som politisk engageret forfatter frygter man tavsheden, især når man som Carlos Fuentes påtog sig rollen som politisk talsmand for Mexico og Latinamerika.

Ind til sin død forholdt Carlos Fuentes sig kritisk til mexicansk politik og til USA's rolle i Latinamerika.